Hvor ofte du bør skifte kommer an på mange ting. Du bør som hovedregel ikke skifte mere end én gang om året. Nogle gange er din nuværende bank måske også den bedste til netop dig – f.eks. hvis du ikke har et stort bankengagement.
Men for mange, og især for boligejere, kan det være en god ide at skifte bank ofte. Hvis du f.eks. har en ejerbolig, som er steget i værdi det seneste år eller to, så får du typisk en højere vurdering ved en ny bank end ved din eksisterende bank. Det kan hurtigt beløbe sig til rigtig mange penge i sparet bidragssats og renter over årene.