VidensBankr: Hvorfor er rådighedsbeløbet så vigtigt ved bankskifte?

18/05/2023
 / 
admin

Der findes 3 faktorer som banken vurderer dig på

Dit rådighedsbeløb, din gældsfaktor og din belåningsgrad. I denne artikel vil vi gå i dybden med rådighedsbeløb og hvorfor det er vigtigt når du skal ud og finde en ny bank.  

 

Hvad er rådighedsbeløb? 

Dét begrebet ‘rådighedsbeløb’ dækker over er faktisk ret simpelt. Det er det beløb, som du har til rådighed, når dine faste udgifter er betalt.  

Det vil sige din udbetalte løn fratrukket det beløb, du overfører til en budgetkonto og andre faste udgifter, som betales fra din egen konto. Hvis du er en husstand med to voksne, er det den samlede løn fratrukket alle fælles- og separate fasteudgifter. Det er vigtigt at huske, at det kun er faste udgifter, der skal trækkes fra, men det vil vi dække senere. 

Hvis du skal skifte bank, vil du med garanti blive spurgt ind til dit rådighedsbeløb. Du skal derfor selv lave et budget eller få hjælp .

Så kan du dokumentere, hvor meget din husstand har til rådighed. Beløbet beregnes ud fra de nuværende udgifter. Men hvis du skal købe en ny bolig, skal beløbet beregnes ud fra udgifterne på den nye bolig. 

Har du to biler? Dyre tv-pakker? Ny bolig med højt varmeforbrug? Alt dette kan mindske rådighedsbeløbet for din husstand. Nogle ting kan du vælge at skære fra for at øge rådighedsbeløbet. Men da det ofte er faste og nødvendige udgifter, kan det være vanskeligt, men bestemt ikke umuligt.  

Hvordan beregnes rådighedsbeløb? 

Det er ikke nemt at beregne beløb, da det kan være ret komplekst. Det kræver, at du tager dig tid til at lave et realistisk budget for din husstands indtægter og faste udgifter. 

Din indtægt er din månedlige indkomst, som inkluderer hele husstandens indkomst, dvs. både din og din partners indtægt. Hvis du er single, er det naturligvis kun din egen indtægt. 

Dine faste udgifter er de udgifter du altid betaler hver måned (eller hvert kvartal). Det dækker over udgifter, der skal betales, og som du ikke blot kan vælge fra. Det kan omfatte betaling af: 

  • Ydelser på boliglån og realkreditlån. 
  • Ydelser på andre lån (f.eks. forbrugslån, SU-lån mv.). 
  • Forbrugsudgifter såsom varme, el, vand og renovation. 
  • Vedligeholdelse af boligen. 
  • Billån eller leasingydelse samt forsikring, afgift osv. på bilen. 
  • Anden transportform (f.eks. rejsekort eller periodekort). 
  • A-kasse og fagforening. 
  • Forsikringer. 
  • Internet, tv-pakke, streaming, licens. 
  • Andre abonnementer (f.eks. avis, kontaktlinser, sygeforsikring, fitness, apps mv.). 
  • Daginstitution, efterskole mv. 
  • Fritidsaktiviteter (dine eller børnenes). 

Det beløb, du har tilbage efter at have betalt alle disse faste udgifter, er dit rådighedsbeløb, som du skal tage hensyn til.  

Anbefalet rådighedsbeløb – hvor meget? 

Det anbefalede rådighedsbeløb varierer fra 9.000 kr. til 18.500 kr. afhængigt af om du er single, i et parforhold eller en børnefamilie. Det er op til bankerne selv, om de vil følge Finanstilsynets anbefalinger eller kræve et højere beløb.  

Hvis du har mere end tre børn, er det meget sandsynligt, at beløbet vil være endnu højere. Som single bør du have mindst 9.000 kr. til rådighed hver måned. Dette er minimumskravet, og nogle banker kan endda kræve et højere beløb.  

Et par bør som minimum have 12.500 kr. til rådighed hver måned. Igen kan der være banker, der kræver et højere beløb end dette.  

Hvis du har børn, vil du have flere udgifter end singler og par uden børn. Du skal derfor tilføje 2.500 kr. pr. barn til dit rådighedsbeløb. Dette skyldes, at du skal have råd til at betale de udgifter, der er forbundet med at have et barn og samtidig have råd til at betale dine lån på boligen, mens du lever en rimelig tilværelse. 

Skal vi hjælpe dig med at finde en ny og bedre bank, så udfyld vores formular her.