VidensBankr: Sådan vurderer banken dig som kunde

17/05/2023
 / 
admin

Sådan vurderer banken dig som kunde

Når banken skal vurdere om de ønsker dig som ny kunde, og i så fald hvor attraktiv du er, vurderer banken dig ud fra disse parametre:

  • Din tilbagebetalingskapacitet; om du kan afdrage på eventuelle lån.
  • Din betalingshistorik; om du overholder afdrag på eksisterende lån.
  • Din indtjening og udgiftsbalance; om der er balance i dit budget.
  • Antal lån du har; om du har boliglån, kreditkort, personlige lån eller lignende.
  • Hvor mange produkter du har hos din bank; om du har lån, investeringer, pensioner og forsikringer gennem din bank.
  • Din formue; det du ejer.

Jo mere du kan understøtte argumentation om, at du er en god kunde med en stærk økonomi og et stort engagement kombineret med, hvor godt match du er for banken, jo bedre vilkår vil du få.

Indtægt og udgifter

Hvis banken skal evaluere dig som kunde, vil de først og fremmest se på dine indtægter og udgifter. De vil især fokusere på dit rådighedsbeløb, som er det beløb, du har til rådighed hver måned, når du har betalt dine faste udgifter.

Rådighedsbeløbet giver et mere nuanceret billede af din økonomi, end blot din indtægt. Selvom du har en høj løn, kan du stadig være en risikabel kunde, hvis du har høje faste udgifter. Dette kan indikere, at du har sat dig for dyrt, bruger for mange penge på fornøjelser eller mangler overblik over dine udgifter.

Læs mere om rådighedsbeløb her.

Før du skifter bank eller køber en bolig, bør du nøje undersøge dit eget budget for at se om der er faste udgifter, du kan spare på. Dette kan give dig flere penge til din opsparingskonto.

Opsparing

Udover din indtægt og udgifter vil banken også undersøge din opsparing. Det vil sige, om du har en formue på din konto eller andre værdier såsom en bolig, en båd, en bil eller værdipapirer.

Du behøver ikke at have en stor formue for at være en god kunde i bankens øjne, men det er vigtigt at kunne demonstrere, at du er i stand til at spare op regelmæssigt.

Hvis du overvejer at købe en bolig, er det nødvendigt at have en god opsparing. Det anbefales, at din opsparing udgør mindst 5% af købsprisen på din kommende boliglån (dette er et krav fra Finanstilsynet medmindre du er førstegangskøber med høj indtægt).

Pålidelighed

Bankens opfattelse af dig, der afspejles i din kreditvurdering, påvirkes også af din betalingsvillighed. Dette indebærer, at banken vil undersøge, om du betaler dine regninger til tiden, og om du altid har gjort det. Hvis du gør det, viser det, at du har kontrol over din økonomi, og at du er en pålidelig kunde.

Banken vil også undersøge om du har taget kviklån med høje renter, om du har trukket din konto over flere gange eller om du har retsskat på din årsopgørelse. Disse faktorer indikerer at du har haft en dårlig økonomi, har truffet forhastede beslutninger eller mangler overblik og kontrol over dine penge. Alt dette kan gøre dig til en risikabel kunde i bankens øjne. Derfor er meget svært at skifte bank samt optage lån hvis du registret i RKI, eller du har været det tidligere.

Sådan bliver du en interessant kunde for banken

Banker er interesseret i kunder, som de kan tjene penge på. Du er ikke en attraktiv kunde for banken, hvis du kun har en lønkonto og ingen lån eller investeringer.

Bankerne tjener penge på kunder gennem renter, negative renter og gebyrer på produkter og services. Banken vurderer dig som en attraktiv kunde, hvis du har:

  • Lån i banken såsom kassekredit, boliglån og billån.
  • Realkreditlån i samme koncern som banken.
  • Privatforsikringer og pensionsopsparing i samme koncern som banken.
  • Opsparing i banken.
  • Investeringer via bankens egen investeringsforening.

Hvis banken vurderer, at du er en god forretning, vil den ofte være villig til at forhandle med dig. Det er en fordel for dig, da du kan spare penge på renter og gebyrer, som kan løbe op i flere tusinde kroner.

Din formue: Hvad ejer du?

Din formue kan omfatte fast ejendom, andelsbolig, bil, båd, værdipapirer og lignende.

Det er en fordel for dig at have en formue, når du låner penge, da banken kan bede dig om at stille din formue som sikkerhed for lånet. Derfor kan du låne mere og opnå flere lånefordele.

På den anden side kan banken bede dig om at sælge dele af din formue (hvis du har stillet den som sikkerhed for lånet), hvis du ikke betaler af på dit lån.

Forskel på bankerne

Når du har gennemgået disse punkter og fastslået, at du er en god kunde, kan du bruge det til din fordel, hvis du ønsker at skifte bank. Det er vigtigt at forstå, at du kan være meget værdifuld for banken. Det betyder også du kan bruge det til din fordel at forhandle om favorable renter og vilkår.

Når det er sagt, er der forskel på banker. Nogle vil vurdere dig anderledes end andre. Nogle vil se kritisk på, at du er selvstændig erhvervsdrivende, hvor det for andre ingen forskel gør. Nogle vil se meget kritisk på et rådighedsbeløb på under 12.000 kr. om måneden for et par, hvorimod det er inden for normalen for andre. Det er vigtigt at huske, at bankrådgivere er mennesker, og deres subjektive vurderinger kan have en indvirkning, selv i de mest topstyrede banker. Du kan læse mere om fordelene ved at skifte bank i artiklen i Jyllands-Posten.

Af samme årsag er det afgørende at finde det rette match med den rette rådgiver for dig, da dette kan sikre dig både bedre service og bedre vilkår ved et bankskifte.

Skal vi hjælpe dig med at finde en ny og bedre bank, så udfyld vores formular her.