Boligskatten fylder mere i boligbudgettet end før. Derfor er det ikke nok at se på salgsopstillingen. Vi skal vide, hvad boligen faktisk kommer til at koste os.
Boligskatten er lavet om, men for mange købere er det stadig uklart, hvad det betyder i praksis. Det afgørende spørgsmål er enkelt: Kan vi regne med den boligudgift, vi lægger ind i budgettet?
Boligskat består typisk af ejendomsværdiskat og grundskyld. Ejendomsværdiskat er skatten på boligens værdi. Grundskyld er skatten på grunden. Når de to ændrer sig, ændrer den samlede ejerudgift sig også.
Reformen skulle gøre beskatningen mere retvisende. Problemet er, at den ikke nødvendigvis er blevet mere gennemskuelig. Mange boliger bliver stadig beskattet på et grundlag, som kan ændre sig, hvis den endelige vurdering lander et andet sted end den foreløbige.
Det er især vigtigt, hvis vi køber med et stramt rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb er det, vi har tilbage hver måned, når faste udgifter er betalt. Hvis boligskatten senere bliver reguleret op, kan det presse et budget, der allerede er stramt.
En af de største misforståelser er, at sælgers boligskat siger noget sikkert om vores egen. Det gør den ikke nødvendigvis. Nuværende ejere kan have en skatterabat, som beskytter dem mod højere boligskat efter reformen. Den rabat er personlig. Den følger ikke automatisk med boligen til en ny ejer.
Det er en klassisk fælde for førstegangskøbere. En bolig kan se overkommelig ud på papiret, men hvis vi ikke overtager samme rabat, kan den reelle ejerudgift blive højere, end salgsopstillingen får den til at se ud.
Derfor skal vi ikke kun spørge, hvad boligen koster nu. Vi skal spørge, hvad den kommer til at koste for os.
Det gælder især i områder med høje grundværdier. Her kan selv mindre ændringer i beregningen mærkes i den årlige boligskat. For nogle familier er det forskellen på et robust budget og et budget, der kun hænger sammen, hvis intet uventet sker.
Indefrysning bliver også ofte misforstået. Hvis en skattestigning kan indefryses, betyder det ikke, at regningen forsvinder. Det betyder, at betalingen udskydes som et lån, der skal gøres op senere. Det kan lette økonomien her og nu, men det er ikke gratis.
Vi bør derfor se indefrysning som en udsættelse, ikke som en besparelse.
Det er også værd at huske, at brede udsagn om, at mange boligejere får lavere skat, ikke hjælper meget i en konkret handel. Boligtype, kommune, grundværdi og tidspunkt for køb kan ændre regnestykket markant. Et parcelhus, en ejerlejlighed og et sommerhus bliver ikke nødvendigvis ramt ens. To boliger med samme pris kan også udvikle sig forskelligt, hvis de ligger i hver sin kommune.
For os som købere er konklusionen derfor ret jordnær: Vi skal regne på den konkrete bolig, ikke på gennemsnittet.
Der er især fire ting, vi bør tjekke:
- hvilken vurdering boligskatten bygger på
- om vurderingen er foreløbig eller endelig
- om sælger har en skatterabat, vi ikke overtager
- om den samlede ejerudgift stadig hænger sammen, når vi lægger boligskat, forsikring, varme, fællesudgifter og vedligeholdelse oveni
Det sidste punkt er vigtigt. Boligskatten er ikke bare en lille linje i budgettet. Hvis den er sat for lavt, kan det påvirke både rådighedsbeløb, lånemuligheder og pladsen til uforudsete udgifter.
Vi bør også læse købsaftalen grundigt og få afklaret, om der er forhold om skat eller senere reguleringer, som kan få betydning efter overtagelsen. Hvis tallene er uklare, er det i sig selv et advarselssignal.
Vil vi selv orientere os, kan vi begynde på Vurderingsportalen med oplysninger om boligvurderinger og se forskudsopgørelsen hos Skat. Det giver ikke hele svaret på en handel, men det er et fornuftigt sted at starte.
På længere sigt kan systemet blive mere retvisende. Men for os som købere er det vigtigste noget andet: Mere retvisende er ikke det samme som lettere at gennemskue. Derfor bør vi behandle boligskatten som en reel del af købsbeslutningen og ikke som en detalje, vi kan skimme forbi.
Hvis vi vil have overblik over, hvad boligskatten og den samlede boligøkonomi betyder i en konkret handel, kan vi få uvildig sparring hos Bankr om køb, finansiering og de samlede boligudgifter, før vi skriver under.
360 graders rådgivning, FAQ & begrebsliste
Her kan du finde mere information og komme videre:
