Når familien vokser, ændrer boligbudgettet sig hurtigt. Det gælder især, hvis vi køber bolig lige før eller lige efter, at vi får barn.
Et barn koster ikke kun i barnevogn, bleer og tøj. Det ændrer også vores økonomi på en måde, der kan få stor betydning for, hvor dyrt vi kan bo. For mange er det ikke én stor udgift, der vælter regnestykket, men summen af flere mindre: lavere indkomst under barsel, højere hverdagsforbrug og senere betaling for pasning.
Derfor er spørgsmålet ikke kun, om vi kan købe boligen. Det er også, om vi kan blive boende trygt, når hverdagen ændrer sig.
Et barn giver typisk tre økonomiske ændringer. Først kommer engangsudgifter til udstyr som autostol, seng, barnevogn og tøj. Dernæst kommer de løbende udgifter i hverdagen. Og endelig kan indkomsten falde i en periode, hvis en eller begge går på barselsdagpenge eller senere vælger deltid.
Det er især de løbende udgifter, der bliver undervurderet. Der bliver ofte brugt mere på mad, el, vand og vask. Når barslen slutter, kommer institution oveni. Vuggestue og dagpleje ligger mange steder omkring 3.000-4.000 kr. om måneden, mens børnehave ofte ligger omkring 2.000-3.000 kr. Det varierer fra kommune til kommune, så vi bør altid tjekke den lokale pris, før vi lægger budget.
Samtidig giver det mening at regne med et ekstra rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb er det, vi har tilbage hver måned, når de faste regninger er betalt. Det skal dække mad, tøj, transport, bleer og alt det andet i hverdagen. Mange bruger omkring 2.500 kr. ekstra om måneden pr. barn som et pejlemærke. Det er ikke en facitliste, men et fornuftigt sted at starte.
Det er her, mange kommende forældre rammer skævt. Boligkøbet bliver regnet på ud fra den nuværende løn, mens barsel og institutionsstart bliver skubbet til senere. Men senere er ofte efter købsaftalen er underskrevet. En købsaftale er den bindende aftale om handlen, når forbeholdene er væk.
Hvis vi køber bolig tæt på familieforøgelse, bør vi derfor regne på mindst tre perioder: før barsel, under barsel og efter barsel. Ellers risikerer vi at købe en bolig, der kun hænger sammen i den bedste måned.
Vi bør også se på den samlede boligudgift. Det er ikke nok at kigge på ydelsen på lånet. Vi skal have ejerudgift, varme, el, forsikringer, transport og vedligehold med. Især i hus kan de poster gøre en stor forskel. En bolig kan se overkommelig ud på salgsopstillingen, men være langt dyrere i drift, end vi regner med.
Det gælder særligt førstegangskøbere. Her er økonomien ofte mere sårbar, fordi der sjældent er stor friværdi. Friværdi er den del af boligens værdi, som ikke er belånt. Det betyder mindre buffer, hvis udgifterne stiger, eller hvis der kommer uforudsete regninger.
Samtidig er det let at blive mindre kritisk, når boligen passer til familielivet. Et ekstra værelse, en have og kort vej til institution lyder rigtigt. Det er det også ofte. Men det gør ikke i sig selv boligen til et sundt køb. En familievenlig bolig er ikke nødvendigvis en økonomisk robust bolig.
Finansieringen kræver også ekstra opmærksomhed. Realkredit er lånet, der typisk har pant i boligen. Ovenpå ligger ofte et banklån. Små forskelle i rente, løbetid og afdragsprofil kan mærkes tydeligt i et presset budget. Afdragsfrihed betyder, at vi i en periode betaler rente, men ikke afdrag. Det kan give luft her og nu, men det gør ikke boligen billigere på længere sigt. Derfor bør vi spørge, om lånet også passer til økonomien om to eller tre år.
Der er også poster, som mange overser. Forsikringer kan skulle opdateres. Hvis vi ikke er gift, arver vi som udgangspunkt ikke automatisk hinanden. Det kan få betydning for, om den efterladte kan blive boende. Derfor kan det være nødvendigt at få afklaret, om et testamente giver mening. Køber vi hus, bør vi også læse tilstandsrapporten grundigt. Tilstandsrapporten er en gennemgang af synlige skader og forhold i huset. Med baby på vej er det sjældent et godt tidspunkt at opdage, at taget eller varmeanlægget også kræver penge.
Der er fire tjekpunkter, som er værd at tage med, før vi skriver under:
- Tjek prisen på vuggestue eller dagpleje i kommunen
- Regn på økonomien før, under og efter barsel
- Læg alle boligudgifter sammen, også drift og vedligehold
- Gennemgå købsaftale, rapporter og juridiske forhold, før forbeholdene forsvinder
Det betyder ikke, at vi skal droppe boligdrømmen, fordi familien vokser. For nogle er det fornuftigt at købe større. For andre er det klogere at vente, købe mindre eller vælge et område med lavere faste udgifter. Pointen er ikke, at der findes ét rigtigt valg. Pointen er, at fejl bliver dyrere, når der også kommer barn ind i regnestykket.
Offentlige ydelser kan hjælpe, men de bør ikke bære et stramt boligbudget. Vi kan få et bedre overblik ved at lægge et samlet budget for familien og tjekke børne- og ungeydelsen. Men når babybudget og boligbudget smelter sammen, er det sjældent nok at regne på tallene hver for sig.
Her kan Bankr være et naturligt næste skridt. Vi kan få gennemgået handlen samlet med fokus på pris, forhandling, finansiering, jura og de risici, der let bliver overset, når boligkøb og familieforøgelse falder sammen. Det giver et bedre grundlag, før vi beslutter, hvor dyrt vi faktisk har råd til at bo.
360 graders rådgivning, FAQ & begrebsliste
Her kan du finde mere information og komme videre:
