Det kan føles trygt at betale lidt for meget i skat og få et beløb tilbage senere. Men for de fleste er det en dyr og ufleksibel måde at spare op på, især hvis pengene kunne bruges bedre i hverdagen eller i forbindelse med boligkøb.
Når årsopgørelsen lander, oplever mange penge tilbage i skat som en bonus. I praksis er det ofte bare vores egne penge, vi har undværet i løbet af året.
Det er ikke nødvendigvis et problem. Men det er værd at skelne mellem to ting: at lægge sig lidt forsigtigt for at undgå restskat, og at bruge skat som en slags opsparingskonto.
Det første kan være fornuftigt. Det andet er sjældent den bedste løsning.
Hvis vi bevidst betaler for meget i skat, får vi som udgangspunkt ikke noget afkast af pengene. De står stille, og vi kan ikke bruge dem, før de bliver udbetalt igen. På en almindelig opsparingskonto kan vi typisk få lidt rente, og vigtigere endnu: Vi har adgang til pengene, hvis noget uventet sker.
Det er især den del, mange overser.
Opsparing handler ikke kun om, hvor meget vi får i rente. Det handler også om fleksibilitet. Hvis bilen bryder sammen i oktober, eller der kommer en stor regning, er det mere værd at have pengene stående et sted, hvor vi kan få fat i dem, end at vente på næste års opgørelse.
Et enkelt regneeksempel viser forskellen. Hvis vi lægger 1.000 kr. til side om måneden i et år på en konto med 1,5 pct. i årlig rente, vil rentegevinsten være omkring 100 kr. over året. Det er et skøn, og det er ikke et beløb, der ændrer privatøkonomien alene. Men hos skat er afkastet nul, og pengene er samtidig låst.
Derfor er en almindelig opsparingskonto ofte mere brugbar end overskydende skat.
Har vi dyr gæld, som en kassekredit eller et forbrugslån, kan pengene ofte gøre endnu mere gavn dér. Renten på den type gæld er typisk langt højere end den rente, vi kan få på en opsparing. I praksis kan det derfor være en bedre økonomisk beslutning at betale gælden ned end at vente på penge tilbage i skat.
Investering kan også være et alternativ, men kun hvis tidshorisonten er lang nok. Investering betyder, at pengene placeres med mulighed for afkast, men også med risiko for tab. Det passer sjældent godt til penge, vi måske skal bruge snart, for eksempel til boligkøb, flytning eller uforudsete udgifter.
Det betyder ikke, at det altid er forkert at få penge tilbage i skat. For nogle fungerer det som en adfærdsløsning: Pengene bliver sat til side, fordi de ikke er lette at bruge. Hvis alternativet er, at opsparingen slet ikke bliver til noget, kan det have en praktisk værdi.
Men vi skal ikke forveksle tryghed med god økonomi.
For boligkøbere og boligejere er det ekstra vigtigt. Her betyder likviditet, altså penge vi faktisk har adgang til, mere end mange tror. Et boligkøb udløser ofte udgifter, som ikke fylder meget i salgsopstillingen: ejerskifteforsikring (forsikring mod skjulte fejl), tinglysning (registrering af lån og ejerforhold), flytning, mindre reparationer og uforudsete regninger kort efter overtagelse.
Hvis vi binder for mange penge i skat, kan det gøre de første måneder som boligejer mere pressede, end de behøver at være. Det gælder især førstegangskøbere, som både skal håndtere udbetaling, etableringsomkostninger og en ny hverdag med faste boligudgifter.
Derfor er der nogle enkle ting, vi bør tjekke:
- Betaler vi bevidst for meget i skat år efter år uden en klar grund?
- Har vi en opsparingskonto, hvor pengene både kan stå sikkert og være tilgængelige?
- Har vi dyr gæld, som det giver mere mening at nedbringe?
- Har vi sat penge af til de første udgifter efter et boligkøb?
Står vi foran et boligkøb, er det også vigtigt at se på hele økonomien og ikke kun på ydelsen på lånet. Realkredit (lånet, der typisk har pant i boligen), ejerudgift, varme, forsikringer og en buffer til de første måneder hænger sammen. Det samme gør de valg, vi træffer, før vi køber.
Her kan det være en fordel at få samlet overblik, før vi beslutter os. Hos Bankr kan vi få sparring på boligkøb, økonomi og risici, så vi bedre kan vurdere, hvordan vores penge bør bruges, og hvor meget luft der faktisk er i budgettet.
Pointen er enkel: At betale lidt for meget i skat kan være en måde at undgå restskat på. Men som egentlig opsparing er det sjældent en stærk løsning. Vi får ikke noget løbende afkast, vi mister adgang til pengene, og vi står ofte dårligere, hvis økonomien pludselig skal kunne bære et boligkøb eller en uventet regning.
Hvis vi vil være bedre forberedt på et boligkøb, er det klogt at få gennemgået økonomi, finansiering og de udgifter, der ikke altid er synlige ved første blik.
360 graders rådgivning, FAQ & begrebsliste
Her kan du finde mere information og komme videre:
