Afdragsfrihed fylder mest i de dyreste boligområder. Det siger noget om både månedlig økonomi, risiko og om, hvordan friværdi bliver skabt forskellige steder i landet.
Når vi køber bolig, kan afdragsfrihed virke som en enkel måde at få luft i budgettet på. Afdragsfrihed betyder, at vi i en periode betaler renter, men ikke afdrag på lånet. Den månedlige ydelse bliver lavere her og nu.
Men det er ikke et valg, der giver samme mening over hele landet.
I dyre områder kan boligudgiften hurtigt blive så høj, at afdragsfrihed bliver det, der får hverdagsøkonomien til at hænge sammen. Det kan være forskellen på et presset budget og lidt mere luft hver måned.
Samtidig er der ofte en forventning om, at friværdien kan vokse, selv om vi ikke afdrager meget i en periode. Friværdi er forskellen mellem boligens værdi og den gæld, der er i den. Den kan vokse på to måder: ved at vi betaler gælden ned, eller ved at boligen stiger i pris.
Det er netop her, forskellen mellem boligmarkeder bliver vigtig.
I områder med stærk efterspørgsel og lange perioder med prisstigninger kan boligejere lettere leve med afdragsfrihed. Ikke fordi gælden forsvinder, men fordi boligværdien i nogle perioder kan trække op.
I områder med fladere prisudvikling ser regnestykket anderledes ud. Her kommer friværdien ikke nødvendigvis af sig selv. Hvis boligen ikke stiger meget i værdi, bliver afdrag ikke bare en udgift. Det bliver en vigtig del af opsparingen i boligen.
Derfor er det sjældent klogt bare at kopiere en lånemodel fra et andet område.
Et lån, der kan være fornuftigt i et dyrt og prisstærkt marked, kan være en svag løsning i et område, hvor priserne står stille. Her kan det være vigtigere at få gælden ned fra begyndelsen.
Det betyder ikke, at afdragsfrihed er en dårlig idé. Men det betyder, at vi skal være mere præcise i spørgsmålet. Ikke “er afdragsfrihed smart?”, men “passer afdragsfrihed til vores bolig, vores område og vores økonomi?”
Der er også en udbredt misforståelse, som især førstegangskøbere bør være opmærksomme på: Friværdi er ikke noget, boligen automatisk leverer. Nogle steder kommer en større del fra prisstigninger. Andre steder skal den i højere grad bygges op måned for måned gennem afdrag.
Afdragsfrihed er heller ikke gratis luft. Vi udskyder afdragene, og det kan gøre os mere sårbare, hvis boligpriserne ikke udvikler sig som forventet. Det gælder især, hvis vi køber i et område, hvor prisudviklingen er usikker, eller hvis vi ikke regner med at blive boende ret længe.
Andre forhold spiller også ind. Indkomst, alder, boligtype, gældens størrelse og tidshorisont kan ændre, hvad der er fornuftigt. Det samme kan renten.
Derfor bør vi som minimum tjekke fire ting, før vi siger ja til afdragsfrihed:
- Regn på den samlede boligudgift. Ikke kun lånets ydelse, men også ejerudgift, varme, forsikring og vedligehold.
- Tjek hvad ydelsen bliver, når den afdragsfrie periode slutter.
- Overvej om økonomien stadig hænger sammen, hvis boligen ikke stiger nævneværdigt i værdi.
- Se på lånets rente og bidragssats. Bidragssats er det løbende gebyr til realkreditselskabet. Fast rente betyder, at renten ikke ændrer sig i perioden. Variabel rente betyder, at den kan ændre sig undervejs.
For mange boligkøbere er det afgørende ikke at stirre sig blind på den lave betaling her og nu. Det vigtige er, hvor robust økonomien er om nogle år, og hvor afhængig planen er af, at boligpriserne hjælper os.
Derfor bør finansieringen passe til den konkrete bolig og det konkrete marked. Ikke til en tommelfingerregel.
Hvis vi vil have overblik over både finansiering, forhandling, jura og den samlede boligøkonomi, kan vi få uvildig sparring hos Bankr om boligkøb og finansiering, før vi træffer beslutningen.
360 graders rådgivning, FAQ & begrebsliste
Her kan du finde mere information og komme videre:
