Rådighedsbeløbet lyder tørt. Men det er et af de tal, der afgør, om et boligkøb holder i hverdagen. Det er især vigtigt, når faste udgifter fylder meget, og små fejl i budgettet hurtigt kan mærkes.
Når vi køber bolig, er det let at fokusere på pris, beliggenhed og hvor meget vi kan låne. Men det mere afgørende spørgsmål er ofte et andet: Hvor mange penge har vi faktisk tilbage hver måned, når alt det faste er betalt?
Det er rådighedsbeløbet. Altså det beløb, vi har tilbage til mad, tøj, fritid, gaver, ferier og alt det andet, der ikke står som en fast regning. Kort sagt:
Indkomst efter skat – faste udgifter = rådighedsbeløb
De faste udgifter er typisk boligydelse, ejerudgifter, forsikringer, transport, abonnementer og afdrag på gæld. Rådighedsbeløbet er det, der er tilbage, når de poster er trukket fra.
Det er også derfor, banker og realkredit (lånet, der typisk har pant i boligen) ser nøje på tallet. Ikke fordi det alene afgør sagen, men fordi det viser, hvor presset økonomien bliver efter købet. En høj indkomst hjælper ikke meget, hvis de faste udgifter æder det meste.
Nogle enkle eksempler kan bruges som pejlemærker:
- 1 voksen: 23.000 kr. udbetalt, 14.000 kr. i faste udgifter og 9.000 kr. tilbage
- 2 voksne: 40.000 kr. udbetalt, 25.000 kr. i faste udgifter og 15.000 kr. tilbage
- 2 voksne og 2 børn: 55.000 kr. udbetalt, 38.000 kr. i faste udgifter og 17.000 kr. tilbage
Men de tal er ikke et facit. De siger ikke noget om, hvor i landet vi køber, om vi har bil, hvor dyr boligen er at varme op, eller om huset snart kræver nyt tag eller nye vinduer. To boliger til samme pris kan derfor give meget forskellig økonomi.
Det er en klassisk fejl blandt førstegangskøbere. Vi regner på købsprisen og ydelsen på lånet, men glemmer driften. Et hus kan være dyrere at varme op og kræve mere vedligeholdelse end en lejlighed. En billigere bolig længere væk kan samtidig gøre transporten dyrere. En ældre bolig kan være billig at købe, men dyr at eje.
Derfor skal vi skille tingene klart ad i budgettet. Faste udgifter er det, der kommer igen hver måned eller hvert kvartal. Det gælder blandt andet boligydelse, ejerudgifter, forsyning, forsikringer, transport, telefon, internet, fagforening, a-kasse og afdrag på gæld. Rådighedsbeløbet er det, der er tilbage bagefter.
Nogle poster bliver ofte glemt. Opsparing er en af dem. Hvis vi vil lægge penge til side hver måned, bør det stå som en fast udgift i budgettet. Ellers ser økonomien stærkere ud, end den er. Det samme gælder vedligeholdelse. Især i hus bør vi regne med, at der løbende kommer udgifter til reparationer og slid.
Privat gæld skal også med. Billån, forbrugslån og andre faste afdrag fylder i økonomien, selv om de ikke står i salgsopstillingen. Her er det vigtigt at få alle poster med, også de små.
Der findes ikke ét rigtigt rådighedsbeløb for alle. Det afhænger af, om vi køber alene eller sammen, om vi har børn, om vi har bil, og hvor dyr boligen er at drive.
To indkomster gør ofte budgettet stærkere. Men det gør ikke nødvendigvis økonomien tryg. Hvis regnestykket kun hænger sammen, fordi begge arbejder fuld tid hele tiden, er der mindre luft, end det ser ud til. For familier med børn er pointen endnu mere konkret. Børn koster ikke kun i faste poster, men også i hverdagen.
Geografien spiller også ind. En bolig i byen kan have højere ejerudgifter og boligskat. En bolig længere ude kan være billigere at købe, men dyrere i transport og opvarmning. Nyt og gammelt er heller ikke bare et spørgsmål om smag. Det er også et spørgsmål om energiforbrug, drift og vedligeholdelse.
Det vigtigste er derfor ikke, om vi rammer et standardtal. Det vigtigste er, om vores eget budget er realistisk.
Før vi konkluderer, at en bolig er inden for rækkevidde, bør vi især tjekke fire ting:
- Regn på den samlede ejerudgift, ikke kun på lånet
- Læg varme, el, vand og vedligeholdelse ind med realistiske beløb
- Få al gæld og alle faste abonnementer med, også de små
- Spørg, om der stadig er luft i økonomien, hvis renter eller hverdagsudgifter stiger
Det er også værd at huske, at en bankgodkendelse ikke er det samme som en tryg økonomi. En bolig kan godt være mulig på papiret og stadig føles stram i praksis. Den erkendelse bliver dyr, hvis den først kommer efter overtagelsen.
Derfor giver det mening at få hele regnestykket testet, før vi skriver under. Ikke kun finansieringen, men også drift, risici og de dokumenter, der følger med boligen. Hvis vi vil have et samlet overblik, kan vi få uvildig sparring om boligkøb hos Bankr. Her kan vi få hjælp til at vurdere vores konkrete situation, så beslutningen hviler på hele økonomien og ikke kun på lånerammen.
360 graders rådgivning, FAQ & begrebsliste
Her kan du finde mere information og komme videre:
