Hvorfor bliver strømmen dyr kl. 17–21 – og hvad kan vi gøre ved det?
Om vinteren kan nettariffen gøre aftentimerne markant dyrere end resten af døgnet. Det kan mærkes på budgettet – især hvis vi har elbil, varmepumpe eller et højt elforbrug.
Når elregningen hopper op og ned i vintermånederne, kigger mange af os først på elprisen. Men i praksis er det ofte en anden post, der gør aftenen dyr: nettariffen (betalingen for at få strømmen transporteret gennem elnettet og hjem til os).
Nettariffen er typisk højest, når elnettet er mest belastet. Og det er det ofte i tidsrummet kl. 17–21, hvor vi laver mad, vasker tøj, oplader og tænder for hjemmet på én gang.
Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, hvad strømmen koster – men hvornår vi bruger den. Kan vi flytte noget forbrug væk fra kl. 17–21, kan vi ofte skære toppen af regningen uden at bruge mindre strøm.
Mange netselskaber deler døgnet op i perioder, hvor nettariffen skifter:
- Lavlast: kl. 00–06 (typisk lavest)
- Højlast: kl. 06–17 og kl. 21–24 (typisk midt imellem)
- Spidslast: kl. 17–21 (typisk højest)
Det er ikke en “straf” for at bruge strøm. Det er en måde at fordele omkostningerne på, når elnettet skal kunne klare de timer, hvor alle bruger meget på samme tid.
Et eksempel fra Radius-området (Hovedstadsområdet og Nordsjælland) viser, hvor stor forskellen kan være i vinterhalvåret: Nettariffen er oplyst til 1,1 kr. pr. kWh i spidslast mod 0,12 kr. pr. kWh i lavlast. Satserne varierer fra område til område og kan ændre sig, men mønstret er det samme mange steder: Vinteraftener er dyre.
Samtidig skal vi huske, at nettariffen kun er én del af den samlede elpris. Vores pris pr. kWh består typisk af:
- elprisen (selve strømmen vi køber)
- nettarif (transporten i elnettet)
- afgifter og moms
Det betyder, at to dage med samme elpris godt kan give forskellige regninger, hvis vi bruger strømmen på forskellige tidspunkter.
Hvad betyder det i kroner?
Nettarif er en pris pr. kWh. Så jo mere vi bruger i spidslast, jo mere betaler vi.
I Radius-eksemplet er forskellen mellem spidslast og lavlast cirka 0,98 kr. pr. kWh (1,1 minus 0,12). Det kan omsættes sådan her:
- En opvaskemaskine bruger ofte omkring 1 kWh pr. vask (afhænger af program og maskine). Flytter vi den fra kl. 18 til kl. 02, kan forskellen i nettarif i dette eksempel være omkring 1 krone for den vask.
- Flytter vi 5 kWh væk fra kl. 17–21 (fx opvask, vask og lidt tørretumbling), kan forskellen i nettarif i samme eksempel nærme sig 5 kroner den dag.
Det lyder måske småt. Men over mange vinteraftener kan det blive til et beløb, vi faktisk mærker – især hvis vi har elbil, varmepumpe eller generelt et højt forbrug.
Hvad kan vi realistisk flytte – uden at gøre hverdagen besværlig?
Vi behøver ikke optimere alt. Det giver mest mening at starte med de ting, der både bruger mange kWh og er nemme at time:
- Opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler: Kør efter kl. 21 eller om natten, hvis det passer til bolig og hverdag.
- Elbil: Planlæg opladning til lavlast, hvis vi kan styre lader eller bilens ladeplan.
- Varmepumpe/elvarme: Overvej om anlægget kan køre mere jævnt og mindre i de dyreste timer. Her skal vi passe på komfort og indeklima, og nogle anlæg kræver korrekt indstilling.
Tjek prisen – men tjek den samlede pris
Selv om nettariffen ofte gør kl. 17–21 til et dyrt udgangspunkt, kan elprisen svinge meget fra dag til dag. Nogle dage er dagtimerne billige, andre dage er natten billigst.
Derfor giver det mening at tjekke vores aktuelle priser i elselskabets app – og holde fokus på den samlede pris, hvor nettariffen kan være den “skjulte” forskel. Til generel forståelse af elpriser og forbrug kan vi også bruge Bolius’ overblik over elpriser og forbrug.
Hyppigere prisændringer og lavere elafgift: Det skal vi forstå rigtigt
Der tales om, at elpriser kan skifte oftere – helt ned til 15-minutters intervaller. Om det betyder noget for os, afhænger af vores elaftale og elmåler. Har vi en aftale, der afregner pr. time, kan vi i praksis stadig blive afregnet efter en timepris, selv om markedet bevæger sig hurtigere. Det skal stå i vores elaftale.
Derudover er der omtale af lavere elafgift fra 1. januar 2026. Hvis det bliver gennemført som beskrevet, kan det trække regningen ned. Men det ændrer ikke ved, at nettariffer stadig kan gøre kl. 17–21 til dyre timer i vinterhalvåret.
Perspektiv
Det her rammer især os, der næsten altid bruger mest strøm i tidsrummet 17–21: børnefamilier, hjem med elbil og boliger med varmepumpe eller elvarme.
To misforståelser går igen:
1) At “billig strøm” kun handler om elprisen. I praksis kan nettariffen gøre en ellers rimelig elpris dyr, hvis vi bruger strømmen i spidslast.
2) At vi skal flytte alt. Ofte er det nok at flytte få, store poster.
Står vi midt i et boligkøb, er det værd at tage med i driftsbudgettet. En bolig med varmepumpe, elbil-lader eller højt elforbrug kan blive dyrere at bo i, hvis vores hverdag ligger tungt i spidslasttimerne. Det kan i sidste ende påvirke, hvor meget vi trygt kan sidde for i faste udgifter.
4 tjekpunkter vi kan bruge med det samme
- Find vores netselskab (det afgør nettariffen).
- Tjek tidszonerne for lavlast/højlast/spidslast i vores område.
- Se om vores apparater kan tidsindstilles (eller om vi kan bruge “udskudt start”).
- Læs vores elaftale: Bliver vi afregnet pr. time, eller på kortere intervaller?
Afrunding
Vinterens nettariffer gør elregningen mere afhængig af vaner, end mange af os tror. Det handler ikke kun om, hvor meget strøm vi bruger, men hvornår vi bruger den. Og kan vi flytte bare en del væk fra kl. 17–21, kan vi ofte få en mere stabil besparelse end ved at forsøge at ramme “den perfekte elpris”.
Hvis vi samtidig står foran et boligkøb – eller overvejer en bolig med varmepumpe, elbil-lader eller generelt høje driftsudgifter – giver det mening at få hele boligøkonomien vendt, før vi binder os. Bankr kan hjælpe os med at få overblik over budget, risici, finansiering og de praktiske faldgruber i handlen, så beslutningen bygger på hele regnestykket.
360 graders rådgivning, FAQ & begrebsliste
Her kan du finde mere information og komme videre:
