Rentetavlen fortæller ikke hele prisen på dit lån
Banker og finansieringsselskaber skal oplyse om renter og omkostninger, og når de reklamerer med lån, skal de vise prisen på en bestemt måde. Men som boligkøber kan vi stadig nemt komme til at sammenligne forkert – og betale mere end nødvendigt.
Når vi står midt i et boligkøb, kigger mange af os først på renten. Det er også den, der typisk står med store tal på bankens “rentetavle” (oversigten over bankens standardrenter). Problemet er, at renten kun er én del af regningen.
Det vigtige spørgsmål er derfor: Hvad er det egentlig, banken skal oplyse – og hvad skal vi selv gøre for at finde den reelle pris på lånet, før vi skriver under?
Banker og finansieringsselskaber har oplysningspligt. Det betyder, at de skal give os klare oplysninger om blandt andet renter, gebyrer og den samlede pris, så vi kan sammenligne tilbud på et oplyst grundlag. I praksis sker det typisk gennem standardiserede oplysninger og eksempler i markedsføring og lånemateriale.
Der er tre ting, vi især skal forstå:
For det første: Ikke alt skal stå på rentetavlen. Rentetavlen er netop en tavle med standardrenter – ikke en fuld prisliste for hele kundeforholdet. Banken kan godt have pligt til at oplyse om fx indlånsrente (renten på vores opsparing) og om omkostninger ved bestemte produkter, uden at det nødvendigvis står på selve tavlen. Pointen for os som boligkøbere er enkel: Vi må ikke tro, at “det der står på tavlen” er hele sandheden om prisen.
For det andet: “Mest almindeligt forekommende” er ikke det samme som “det du får”. Når banker reklamerer eller skilter med prisen på et lån eller en kredit, skal de typisk vise prisen ud fra et repræsentativt eksempel – altså et eksempel, der skal ligne det, som mange kunder ender med at få. Det kan være nyttigt som pejlemærke, men det er ikke et tilbud til os.
Vores konkrete pris afhænger blandt andet af, hvor meget vi låner i forhold til boligens værdi, vores økonomi (fx rådighedsbeløb), og hvordan lånet skrues sammen med løbetid og afdrag.
For det tredje: Den samlede pris gemmer sig ofte i “det ved siden af”. Selv hvis renten ser pæn ud, kan regningen vokse af andre poster, som vi let overser i farten. Det kan være etableringsgebyrer, løbende gebyrer og – hvis vi også har realkredit (lånet, der typisk har pant i boligen) – bidragssats (det løbende gebyr til realkreditselskabet). Dertil kommer tinglysning (registrering af lån og ejerforhold), som koster penge, uanset hvor vi låner.
Det er her, mange førstegangskøbere kommer til at sammenligne “rente mod rente”, selv om vi i virkeligheden burde sammenligne “samlet pris og vilkår mod samlet pris og vilkår”.
Hvis vi vil læse reglerne i original form, kan vi starte her: Markedsføring af lån og krav til prisoplysninger (Forbrugerombudsmanden) og Retsinformations information om god skik for finansielle virksomheder.
Helt konkret kan vi også slå op i kreditaftaleloven (retsinformation)
Det her rammer især os, der køber bolig for første gang. Vi har ofte tidspres, mange dokumenter og en naturlig tendens til at lede efter ét tal, der kan afgøre det hele. Renten føles som det tal. Men den kan være en lokkedue, hvis gebyrer, løbetid og vilkår trækker i den modsatte retning.
Derfor giver det mening at gøre fire ting, før vi binder os: Vi beder om et samlet overblik over alle etableringsomkostninger og løbende gebyrer – ikke kun renten. Vi tjekker, om der er forskel på “eksempelprisen” i markedsføringen og den pris, vi faktisk får tilbudt, og spørger direkte hvorfor. Vi sammenligner ÅOP (årlige omkostninger i procent – et nøgletal der samler renter og mange gebyrer) på lån, der ligner hinanden i løbetid og afdrag, så vi ikke sammenligner æbler og pærer. Og vi læser vilkårene for ændringer undervejs, fx om renten kan stige, og hvad det koster at omlægge eller indfri før tid.
Reglerne om oplysning og skiltning hjælper os med at få minimumsinformation og mere gennemsigtighed. Men de forhandler ikke for os, og de sikrer ikke, at vi ender med den bedste samlede løsning til vores økonomi.
Hvis vi vil være sikre på, at vi sammenligner rigtigt og ikke overser dyre vilkår i det med småt, kan vi få gennemgået vores konkrete boligkøb hos Bankr. Her kan vi få et nøgternt overblik over finansiering, vilkår, risici og de steder, hvor prisen typisk kan presses eller forbedres, før vi skriver under.
